Set fra oven består de fleste byer af overraskende mange uudnyttede tagflader. Kvadratmeter, der allerede findes, men som ofte ikke bruges til meget andet end tagpap og tekniske installationer. Netop her ligger en overset mulighed for at skabe grønne uderum uden at lægge beslag på mere plads i gadeplan.

Men hvad sker der, når taget ikke bare er en teknisk flade, men bliver et sted, hvor mennesker faktisk har lyst til at opholde sig?

Det har forskere fra Sveriges lantbruksuniversitet (SLU) undersøgt. I et studie offentliggjort i Frontiers in Psychology i oktober 2025 undersøgte Nina Oher, Anna Bengtsson og Patrik Grahn, hvilken betydning en taghave havde for medarbejderne på en hukommelsesklinik i Malmö. Evalueringen strakte sig over et helt år og omfattede fem fokusgruppeinterviews med ni medarbejdere.

Taghaven på omkring 500 kvadratmeter ligger på bygningens øverste etage og rummer en pavillon, gangstier, hævede plantebede, et vandelement, en græsflade samt både åbne og mere afskærmede opholdssteder. På den måde kunne forskerne undersøge, hvordan forskellige dele af haven blev brugt og oplevet hen over året.

Medarbejderne beskrev haven som et sted, der gav mulighed for at få frisk luft, holde en reel pause og opleve afstand til arbejdsdagen uden at skulle forlade bygningen. Selv korte besøg blev forbundet med ny energi, restitution og større arbejdsglæde. Under covid-19-pandemien fik haven en særlig betydning som et fristed i en presset periode.

Indretningen afgør, om taget tages i brug

Studiet viser også, hvor stor betydning selve indretningen af tagterrassen har. Haven bestod ikke af én stor grøn flade, men af forskellige typer opholdssteder. Fleksible møbler gjorde det muligt både at sidde alene og i grupper, mens mindre haverum gav mulighed for ro og fordybelse. Den variation betød også, at medarbejderne oftere mødte kolleger på tværs af afdelinger.

Også om vinteren spillede haven en rolle. Udsigten og de synlige skift i årstiderne gav en følelse af forbindelse til naturen i de mørke måneder.

Det peger på en vigtig forskel mellem et grønt tag og et grønt uderum. Hvis taget skal blive et sted, mennesker faktisk bruger, kræver det mere end beplantning alene. Der skal være variation mellem åbne og mere private rum, mulighed for forskellige aktiviteter og grønne elementer tæt på opholdet. Det er samspillet mellem funktion, beplantning og ophold, der gør taget til et egentligt byrum.

Skal den type uderum fungere i praksis, stiller det også krav til den tekniske opbygning. Med Upland kan terrassen etableres som et hævet, modulopbygget dæk på justerbare fødder. Belægningen kan udføres i enten fliser eller termobehandlet træ, mens installationer kan skjules under dækket, uden at begrænse adgangen til konstruktionen nedenunder.

Systemet kan kombineres med integrerede plantekasser og bede, så beplantning og opholdsarealer kan tænkes sammen fra starten. Det giver større frihed til at skabe forskellige rum og funktioner på taget frem for blot at placere enkelte plantekasser oven på en færdig belægning.

Materialevalg som en del af projekteringen

Også materialevalgene kan indgå som en dokumenteret del af projekteringen. Der findes EPD'er for fliser og træbelægning, mens fliseføddernes klimaaftryk er beregnet særskilt. Træbelægningen er FSC-certificeret, og fyrretræet er Svanemærket.

Det giver et stærkere grundlag, når I skal træffe materialevalg og dokumentere dem. Når funktion, beplantning, materialer og dokumentation tænkes sammen fra starten, kan taget blive langt mere end en ubrugt flade. Det kan blive et reelt uderum med plads til ophold, pauser og fællesskab.

Det er sådan, vi ser den femte facade som en del af arbejdet med mere levebare byer: som plads, der allerede findes, men som kan få langt større værdi.

‍

‍

‍

Kilde

Oher, N., Bengtsson, A. & Grahn, P., Sveriges lantbruksuniversitet (SLU), “The roles of an urban rooftop garden for the staff of a memory clinic: a qualitative post-occupancy evaluation”, Frontiers in Psychology (2025).

‍