Grønne og levende byer for mennesker

Vi graver, projekterer og bygger stadig mere og højere i byerne. Fokus ligger stadig ofte på  at skabe  plads til  flere mennesker og flere biler,  men der er heldigvis sket et skift i  den generelle opfattelse af hvad byer skal kunne.

Levende  byer

Jan Gehl nævner i sin bog Byer for mennesker (2010) hvordan de moderne byplanidéer i 1960’erne foreskrev fritstående enkeltbygninger og infrastruktur, der tilgodeså den voksende infrastruktur og den bevidste adskillelse af byens funktioner.

Den udvikling betød desværre at menneskerne i byen blev nedprioriteret. Den menneskelige dimension var ikke til stede, og byens gader og pladser blev tomme for mennesker og liv. Vi lever i en verden hvor de fleste indbyggere er bosat i byer og udviklingen fortsætter i den retning. Heldigvis får flere og flere øjnene op for vigtigheden af at tilgodese mennesker og deres behov i målet om at opnå  levende byer, med glade, sunde og trygge beboere.

Den holistiske byplanlægning med mennesket i centrum er  alfa  omega  i den pågående urbanisering. For at opnå en levende by, er mennesker nødvendige. Men der er ikke nødvendigvis direkte sammenhæng mellem befolkningstæthed og liv, da mennesker i lejligheder og huse ikke er lig mennesker på torve og pladser. For at skabe liv og få mennesker til at mødes udenfor, må der skabes  forudsætninger i form af gennemtænkte byrum og gode muligheder for transport til og fra på enten gåben eller cykel.

Trygge byer

Tryghed er en af de faktorer, der spiller en væsentlig rolle, når det handler om opfordren til anvendelse af byen. Gågader og andre steder, hvor motordrevne køretøjer ikke er forment adgang, skaber naturligt et mere roligt og fredfyldt miljø - ligesom at liv i gaderne avler liv.

Den canadiske forfatter og byplanskritiker Jane Jacobs forklarer i sin bog The Death and Life of Great American Cities (1961) hvor vigtigt tryghed i gaderne er.

Trygheden kommer til udtryk  i  gader, hvor der kan mærkes  en tilstedeværelse fra  lejligheder eller huse, fx ved lys eller mennekser fra vinduer en mørk aften, eller fra  beboernes   omsorg for de fælles rum. Følelsen af samhørighed og fællesskab skaber tryghed. Egentlig banale funktioner såsom tilstrækkeligt lys, overskuelighed, struktur samt skiltning har også stor betydning for hvor trygge vi føler os.

Bæredygtige byer

Ændringerne i klimaet og vores den fornyede viden omkring vi menneskers belastning af kloden og dens ressourcer, har  gjort  interessen for kreative og bæredygtige løsninger  større. Vi lærer  på daglig basis,  hvordan vi på verdens- , lands-, byplan og helt  ned i vores hjem, kan  lave små eller større ændringer, der kan bidrage positivt i  den såkaldte kamp for klimaet.  

Vi sorterer affald for at gøre det muligt at genanvende noget materiale til fremstilling af nye produkter og andet materiale til  biogas, vi skifter plasticposerne ud med stofnet og vi  cykler når vi har muligheden. Bæredygtighed i byerne er i en noget større skala og omfatter  mulig mindskelse af energiforbrug og udledning af forurenende stoffer og CO2.

En måde at mindske  udledningen af forurerende stoffer på, er ved at opprioritere gode forhold for fodgængere og cyklister, og derved gøre det mere attraktivt at tage cyklen eller gå, og lade bilen stå derhjemme - et projekt som især København er kendt og hædret for.

Københavns Kommune har et mål om, at 1/3 af alle ture  i kommunen skal foregå på cykel, 1/3 med kollektiv trafik og maksimum 1/3 i bil. Det vil arbejde mod ved bla. at udvide det såkaldte PLUS-net - et net af højt prioriterede cykelforbindelser, der driftes og vedligeholdelse ekstra intensivt.

Sunde byer

Hvordan kan byerne bidrage til sundhed, og være med til at forhindre at vi ender som robotter foran vores computerskærme?

Antallet af svært overvægtige er større end aldrig før. WHO fastslår at over 40 mio. europæiske borgere lider af fedme, og der er ingen  tegn på at kurven  er ved at vende. WHO skønner at 60-70% af  europas befolkning vil være overvægtige i 2030. Det vil betyde markant kortere levealder og voldsomt stigende sundhedsudgifter.

Vi kan opmuntre til fysisk aktivitet ved at skabe  gang- og stisystemer til fysisk udfoldelse, eller tænke fitness-redskaber eller andet træningsudstyr ind i  byens parker og grønne områder.

De grønne levende byer

For at opnå levende byer, med glade, trygge og sunde beboere er det nødvendigt at tænke i helhed fremfor i individuelle projekter. For at opmuntre til fællesskab og aktiviteter, på tværs af alder og sociale klasser, er æstetik, funktionalitet og korrekt proportionering essentielle parametre i udviklingen af byens rum.

Byens grønne områder skaber samtalelandskaber, med støjniveauer, der tillader almindelig tale, men også plads vilde lege med vennerne fra opgangen eller romantiske kærestestunder.

For at lykkes og sikre den gode by, er træer, planter og blomster nødvendige elementer. De kan bidrage både til det levende, ved selv at være levende organismer, der vokser og udvikler sig som tiden går, og varierer udtryk over årstiderne.

De bidrager også til skabelsen af den trygge by, da veletablerede grønne områder og byrum medfører flere mennesker, og jo flere mennesker, der færdes i parkerne, des mere tryg føler hvert enkelt individ sig.

Også i forbindelse med bæredygtighed spiller træer og byens grønne en væsentlig rolle idet træerne optager CO2 fra atmosfæren og lagrer det i stamme, løv og rødder indtil det en dag dør og brændes.

Samtidig kan træer med fordel bruges som et element i skybrudssikring, da hvert enkelt træ kan optage en vis mængde vand. Kombinerer man træer eller planter med såkaldte LAR-løsninger (lokal afledning af regnvand), findes uanede muligheder for klimasikring samt forgrønning af byerne.

Byens grønne områder har også indflydelse på menneskers sundhed - både psykisk og fysisk. Psykisk, idet mennesker slapper mere af når de er omringet af noget grønt (jf. Kaplan og Kaplans teori omkring Attentive Restoration Theory og menneskets to opmærksomhedssystemer) og fysisk i forbindelse med muligheden for at udfolde sig aktivt. Den svenske professor Patrick Grahn har undersøgt hvordan børn i skovbørnehaver overfor børn i almindelig børnehaver, viser sig at være 1/3 mindre syge, har bedre koncentrationsevne og bedre motorik. Han mener at det hænger sammen med muligheden for at opholde sig på mere plads, i frisk luft, mere lys, mindre støj og færre konflikter.