INSPIRATION OG NYHEDER I INDBAKKEN
Tak for din tilmelding. Vi skrives ved!
Der er opstået en fejl, prøv venligst igen. Hvis der er noget vi kan gøre, må du meget gerne skrive til info@milford.dk. Tak.

Rejste plantebede giver biodiversitet i byen

Rejste plantebede giver biodiversitet i byen

Biodiversitet i byen har mange fordele – den sikrer både større artsmangfoldighed, et grønnere miljø og højner livskvaliteten for byens befolkning. Men hvordan skaber vi biodiversitet i et miljø, hvor der er trangt med plads, og hvor det kan være en udfordring at skabe optimale forhold for de mest sjældne arter? Svaret finder vi i rejste plantebede. 

At skabe biodiversitet i byen kan være en udfordring. Der er trangt med plads og begrænsede steder, hvor man kan opnå optimale vækstbetingelser. Forskning viser, at verdens biodiversitet er hurtigt faldende – både i og uden for byen. Det resulterer i færre egnede levesteder for mange planter og dyr og mange unikke plante- og dyrearter forgår. Byen derimod er hastigt voksende, og det forventes, at over 70% af verdens befolkning vil bo i urbane områder inden 2050. Når det omhandler etableringen af mere biodiversitet, er det derfor oplagt at udnytte de voksende byers potentiale. 

Biodiversitet sikrer ikke kun gode forhold for planter og dyr. Grønne områder i byen er også vigtige  for vores allesammens helbred og livskvalitet. At skabe biodiversitet i byen har derfor mange fordele og er en vigtig spiller i fremtidens bæredygtige bymiljøer.  

Biodiversitet foran hospital

Et godt eksempel på små biodiversitets øer i form af plantebede ser vi foran Sollentunas Sjukhus nord for Stockholm i Sverige. Som en del af hospitalets nye renovering var målet at skabe en harmoni med den omkringliggende natur, i dette tilfælde den specielle vegetation på Edsviken bugten nær sygehuset. De nye grønne plantebede skaber ikke kun nye leveområder for områdets insekter og dyr, men giver også værdi for patienter og besøgende. 

Tilføjelsen af et ekstra lag ukomprimeret jord skaber bedre vækstbetingelser for planterne i bedet, som dermed gror tættere og hurtigere. Mange små insektarter og fugle nyder godt af en mere tæt vegetation, da det giver bedre muligheder for at kunne gemme sig i fred fra støj og forstyrrelser. 

Tilpas dit eget plantebed 

Rejste plantebede er yderst fleksible og flytbare og kan både være en midlertidig eller permanent løsning på at skabe mere biodiversitet. De kan kombineres med andet byinventar som siddepladser og cykelparkering for at skabe ophold og kan også forstærkes med et sikkerhedsdesign, der forhindrer uhensigtsmæssig påkørsel og uheld fra køretøjer. 

Rejste plantebede giver en ny dimension i et ellers fladt landskab. Man kan lege med vinkler og skråninger, som kan give en spændende landskabelig dynamik og variere skygge og lysindfald. Det er ligeledes noget plante- og dyrelivet bemærker, da de har vidt forskellige krav til deres mikroklima. Nogle arter foretrækker skygge, mens andre trives i direkte solskin. En sydvestvendt skråning kan f.eks. skabe de perfekte forhold for små jordbier - et sjældent syn i en by. 

For at skabe et robust og langtidsholdbart plantebed er det vigtigt at tænke på materialiteten. Stål er et materiale med en utrolig lang holdbarhed samtidig med, at det kan genbruges et i uendeligt antal gange. Det er også modstandsdygtigt over for slag og skrammer og kræver stort set ingen vedligehold. 

Hos Milford går vi højt op i et æstetisk og funktionelt design, som passer til lige præcis dit projekt. Vores Contrast Freestyle kantsystem kan bruges til rejste plantebede og giver en kreativ frihed til at skabe lige præcis de former, du ønsker. Vi specialisere os i at tilpasse os arkitekter og landskabsarkitekters ønsker, så vi sammen kan skabe bæredygtige byer.

Relaterede produkter

No items found.
Before After