Rustfarvet overflade uden afsmitning
Rustfarvet overflade uden afsmitning
Cortenstål er en vejrbestandig ståltype, der giver et smukt rustrødt udseende. Corten er et flot alternativ til malede stålkonstruktioner. Stålet der hurtigt opnår en flot rustoverflade, er derfor brugt mange steder i moderne byggeri og landskabsarkitektur. Men den flotte overflade er i nogle sammenhænge også et problem, da rust både smitter af eller skyller med overfladevand ned og misfarver f.eks. fliser eller lyst underlag.
Undgå afsmitning og misfarvning med Rus10
Ulempen ved rustoverflader der smitter af på tøj eller misfarver den underliggende belægning, er særligt et problem, når man ønsker at skabe funktionelle plantekasser med bænke, hvor man kommer i berøring med stålkanten. Med Rus10 er problemet løst. Hos Milford har vi kombineret det smukke rustikke udseende fra Corten-stål med fordelene fra pulverlakering – helt uden risiko for afsmitning eller misfarvning.
Grønnere løsning end maling
Rus10 er en perfekt løsning til overfladebehandling af udendørs stålelementer. En stor fordel ved løsningen er, at processen ikke kræver skadelige opløsningsmidler, som det ellers er tilfældet med maling. I modsætning til sprøjtelakering, hvor en del går til spilde under malerprocessen, kan det pulver som ikke klæber til emnet, genbruges hvorved miljøpåvirkningen minimeres. Sammenlignet med maling er Rus10 derfor både et smukt, miljøvenligt og bæredygtigt alternativ.
En modstandsdygtig løsning
Rus10-løsningen er mere holdbar end almindelig maling. Resultatet giver en ensartet resistent overflade mod slid, stød og ridser.
Ved hærdning danner Rus10 en beskyttende finish, der er meget hårdere end konventionel maling. Takket være den modstandsdygtige overflade bevarer stålelementerne deres flotte udseende i mange år fremover, perfekt til det Skandinaviske klima med regn og vind, der er ellers er hårdt ved de udendørs materialer.
Fordele ved Rus10
- Et råt og moderne design til udendørs kantløsninger
- Ingen afsmitning på tøj eller misfarvning af underlaget
- Holdbar løsning, perfekt til vådt og koldt klima
- En grøn løsning, 100% uden opløsningsmidler og høj udnyttelsesgrad under produktion
Kontakt os for at høre mere om mulighederne for at kombinere et smukt rustrødt look med de mange fordele ved Rus10.