Svendborg bymidte
Træer giver grøn og hyggelig bymidte i Svendborg
I Svendborg bymidte finder vi Den Grønne Tråd – en strækning mellem bymidten og havnen, der består af Byhaven, Torvet og Havnetrappen. Med projektet Den Grønne Tråd var missionen at etablere en forbindelse mellem bymidten og havnen og igen gøre Svendborg til en by ved vandet.
Som en del af projektet skulle der etableres træer på byens torv. Udfordringen var at skabe optimale vækstbetingelser for træerne i midten af en by, hvor både kørende og gående trafikanter samt begrænset plads er en fast del af bybilledet.
Løsningen blev vores underjordiske vækstceller StrataCells™ fremstillet af genbrugsplast. Via et avanceret bærelagssystem til plantehuller skaber vækstcellerne plads til træers rodvækst under gader, beton og fortorve uden at trævæksten hindres.
StrataCells er ideelle til byområder som Svendborg bymidte. Systemet sørger for, at træerne får de bedste betingelser for at gro sig store og stærke og bidrager dermed til optimale vækstbetingelser for byens træer.
Grønne og rekreative rum at opholde sig i
Resultatet blev rekreative og indbydende hverdagsrum, hvor Svendborgs befolkning og besøgende i dag oplever glæde ved at passere igennem eller opholde sig i længere tid. Projektet stod færdigt i 2016. Byrummet blev dermed skabt inden lockdown i forbindelse med COVID19, hvor forholdene gjorde, at mange netop havde behov for at kunne mødes udendørs og opholde sig i byens grønne rum.
Under indvielsen var træerne meget små. Træerne er nu vokset sig store og flotte – et godt eksempel på at vækstcellerne virker. Vores StrataCells var med til at sikre, at byens befolkning og besøgende vil kunne nyde godt af de grønne områder ikke bare i denne tid, men i mange år fremover.
Kontakt os og hør mere om, hvordan I kan give træerne i jeres projekt optimale vækstbetingelser.