Løsninger til håndtering af regnvand
Det udfordrende klima
Vi hører meget om klimaet, og de udfordringer, vi står over for - og det er desværre ikke uden grund! Intense skybrud, højere grundvand og øget pres på kloaksystemerne fører til oversvømmelser, forurenet drikkevand, erosion og skader på både infrastruktur og ejendomme. Samtidig går store mængder regnvand tabt som ressource, i stedet for at blive udnyttet lokalt til at styrke byernes grønne kvaliteter og skabe robuste udearealer. Men heldigvis er der hjælp at hente!
Kan LAR-løsninger løse problemerne?
LAR (Lokal Afledning af Regnvand) er en samlet betegnelse for metoder, der efterligner naturens måde at håndtere regnvand på. Det løser selvfølgelig ikke årsagen til problemerne, men med de rigtige løsninger, kan de værste konsekvenser afbøde.
I stedet for at lede alt vand i kloakken, forsinkes og renses det gennem grønne og tekniske løsninger tæt på, hvor regnen falder. Det reducerer risikoen for oversvømmelser, forbedrer vandkvaliteten og giver en mere bæredygtig byudvikling.


Eksempler på LAR
- Træplantehuller: Integrerer træer i byrummet og håndterer samtidig regnvand.
- Regnbede: Beplantede lavninger, der opsamler og renser regnvand lokalt.
- Grønne tage: Absorberer regnvand, isolerer bygninger og fremmer biodiversitet.
- Vådområder og faskiner: Midlertidig forsinkelse og opbevaring af store vandmængder
- Permeable belægninger: Tillader vand at trænge ned i jorden og aflaster afløbssystemet.
Regnvandshåndtering med ekstra fordele
Ud over at reducere oversvømmelser og aflaste kloaksystemet kan LAR-løsninger bidrage med en lang række andre værdier.
Regnbede og grønne tage skaber grønne byrum, øger biodiversiteten og forbedrer luftkvaliteten. Træplantning giver skygge, køler byrummet og gør det mere attraktivt for ophold. Samtidig kan løsningerne være med til at skabe rekreative arealer og styrke livskvaliteten for dem, der bor og arbejder i byen.

Milfords ekspertise indenfor LAR
Hos Milford har vi mange års erfaring med at udvikle og levere løsninger, der kombinerer funktion, æstetik og bæredygtighed. Vores sortiment omfatter blandt andet indløb til regnbede, rodvenlige bærelagssystemer til plantehuller samt forskellige faskineløsninger – alle designet til at indgå som en naturlig del af byens udearealer. Vi rådgiver gerne om, hvilke løsninger der passer bedst til dit projekt, og hjælper med at skabe robuste og fremtidssikrede byrum.
Sammen med Sweco har vi bl.a. udviklet et værktøj, som baseret på lokale regndata, opland og gentagelsesperioder, hjælper med at dimensionere et planlagt anlæg. Vi kalder det 'Klimatilpasning med træer' >
Kontakt os i dag, og lad os være med til at finde den rette LAR-løsning til dit projekt.