København er blevet kåret som verdens mest sikre by ifølge en rapport fra The Economist Intelligence Unit. En kåring som har været under indflydelse af coronapandemien, og ændret måden vi tænker sikkerhed på i byen. Vi giver her et overblik over de elementer, der ifølge EIU  gør København til verdens mest sikre by.

Hvert andet år kårer the Economist Intelligence Unit verdens mest sikre by ud fra, hvordan den lever op til en række faktorer, som beskrevet i the Safe Cities Index.

Tokyo har været øverst på listen siden 2016, men førstepladsen er nu overgået af København, der lander på en score på  82.4 point ud af 100 mulige. På en tæt andenplads ligger Toronto med 82.2 points.

Det er værd at bemærke, at et lands indkomst kan hjælpe til at finansiere øget sikkerhed. Modsat er økonomisk vækst afhængig af et miljø, hvor der er en høj grad af sikkerhed. Der er altså tale om en gensidig påvirkning mellem de to.

COVID-19 har forandret måden vi tænker sikkerhed i byen

The Safe Cities Index rangerer sikkerhedsniveauet i 60 storbyer verden over efter 76 faktorer, der inddeles i fem overordnede temaer. De dækker den personlige sikkerhed, datasikkerhed, sundhedssikkerhed, infrastrukturel sikkerhed og for første gang også miljøsikkerhed.

Det er efterhånden et velkendt faktum, at Covid-19 det seneste år til halvandet har haft stor indflydelse på samfundet og den enkeltes tilværelse. Den verdensomspændende pandemi har også påvirket kåringen af verdens mest sikre by. Som en af bidragsyderne på kåringen, Fang Shao, professor i innovationsstrategi på Staffordshire Business School fortæller; ”Covid-19 har forandret hele måden, vi tænker sikkerhed på i byen”. Blandet andet har pandemien medført at sundhedssikkerheden vægtes højere end den gjorde før Covid-19. 

Her giver vi et overblik over de fem temaer, og hvad der ifølge EIU gør København til verdens mest sikre by:

Miljøsikkerhed

København klarer sig særligt godt inden for det nye tema om miljøsikkerhed, hvor der blandt andet måles på de grønne ambitioner, og hvor godt de bliver implementeret. København scorer højt på graden af klimatilpasning, og den indsats der gøres for at integrere det grønne i byens miljø. Resultatet understreger vigtigheden af at sikre miljøet og det grønne i byen, da det er medvirkende til at gøre byen til et trygt sted at færdes og leve.

Personlig sikkerhed

Graden af den personlige sikkerhed er vigtig for, at den enkelte føler sig tryg ved at færdes i det offentlige rum. Særligt i dette tema scorer København højt. Her har designet og kvaliteten af byens offentlige rum og andelen af grønne områder haft stor betydning for det endelige resultat. ”More eyes on the street” som kommer af at flere mennesker benytter sig af det offentlige rum, betyder mindre kriminalitet. Det stimuleres af at skabe offentlige rum med en stor andel af grønt og gadetræer, som gør at folk har lyst til at færdes både udenfor og mellem hinanden. Et kvalitativt byrum i sig selv skaber endnu mere tryghed og samhørighed på tværs af kulturer.

Derudover kan der også tales om selve sikkerheden i det offentlige rum, f.eks. mod terrorangreb og trafikuheld.

Datasikkerhed

Flere og flere byer udtrykker ønsket om at blive ”Smart Cities”. Et begreb der dækker over, hvor god byen er til at benytte teknologien til at forbedre byens funktioner og befolkningens adgang hertil. Dog belyser rapporten, at de fleste byers nuværende niveau af datasikkerhed bør forbedres markant. Med fremtidens højere grad af fx integreret internet i mange urbane systemer, medfølger også risikoen for, at den digitale verden kan blande sig med systemer og funktioner i det offentlige rum, lige fra lyskryds signaler til offentlige transportsystemer etc.

Sundhed

Her kigges der blandt andet på kapaciteten og kvaliteten af byernes sundhedssystemer, hvilket har fået en øget betydning efter Covid-19. København ligger i temaet Sundhed i top 3. Der kigges nu også på en mere holistisk tilgang til sundheden, og hvor godt forberedte byerne er mod evt. nye pandemier. Her spiller det især en rolle, hvor godt integreret de marginaliserede grupper er i samfundet, da det har betydning for den samlede befolknings sundhed. Integrationen af et samfunds mest udsatte sociale grupper er en forudsætning for fx at standse sygdomsudbrud.

Infrastruktur

Fremtidens infrastruktur er grøn, og det grønne betaler sig. En mere bæredygtig mobilitet resulterer samtidig i en mere sikker infrastruktur, der endda også kan løse flere andre sikkerhedsproblemer for byen på én gang. 

Også her ligger København i top 3. Det skyldes blandt andet, at mobiliteten i København er rettet mod en kvalitativ offentlig transport, hvor der er kort afstand for den enkelte til de mest basale servicefunktioner. Ved at gøre befolkningen mindre afhængig af bilisme, skaber det en mere bæredygtig mobilitet, som også forbedrer flere andre aspekter i byens miljø, lige fra sundhed til miljøsikkerhed.

Kvalitative uderum skaber tryghed i det offentlige rum

Det byggede miljø er vigtigere for byens sikkerhed end nogensinde.

Hos Milford er vores stærkeste budskab at skabe ”Liveable Cities” hvor folk kan føle sig glade, sunde og sikre. Vi er derfor glade for at se, at grønnere byer også skaber mere sikre byer - det stemmer godt overens med vores budskab.

Læs den fulde rapport her hvis du er blevet endnu mere nysgerrig på, hvilke faktorer der skaber sikre byer.