BRT Aalborg
Den nye busrute i Aalborg giver pendlere, gæster og beboere en grønnere by med masser af træer og bedre infrastruktur. Ved at bruge Milfords innovative designløsninger får træerne de bedste vækstvilkår, mens specialdesignede træhulsriste giver en smuk løsning i tråd med omgivelserne.
Den offentlige trafik har svært ved at følge med behovet i Aalborg. Og fremtidsudsigter peger på, at den tendens kun bliver forstærket. Der er allerede pres på både den kollektive og biltrafikken, og samtidig udvikler byen sig i et konstant tempo.
En ny busrute, Plusbus, er løsningen, man har arbejdet på siden 2019. Løsningen er en såkaldt BRT, Bus Rapid Transit. Det særlige ved BRT er, at bussen har sin egen dedikerede vejbane, bussen har førsteprioritet i lyskryds, banen er jævn og uden bump og huller og at man har hurtig og niveaufri ind- og udstigning samt komfortable, støjsvage køretøjer med plads til 150-200 passagerer.
Plusbus kommer til at køre på en 12 kilometer lang strækning fra Væddeløbsbanen gennem midtbyen til Aalborg Universitetshospital.
Bæredygtig byudvikling med løsninger i genbrugsplast
En vigtig del af visionen for den nye busrute er, at funktionalitet, bæredygtighed og byudvikling går hånd i hånd. Der skal gives plads til træer og grønt langs ruten og særligt ved de 10 stationsforpladser.
For at sikre de bedste betingelser for de nye træer var det vigtigt for COWI og Aarhus kommune at skabe plads til rodvæksten under fortove og gader, så trævæksten ikke hæmmes. Valget faldt på StrataCell – et avanceret bærelagssystem til plantehuller. Løsningen er ideel til betingelser, hvor der er lidt plads og høj belastning. Til et moderne byggeri hvor bæredygtighed er afgørende, er det en selvfølge, at Milfords løsning består af genbrugsplast og dermed har en minimal belastning af miljøet. Det formål er en grundlæggende værdi for os i Milford. Læs mere om Milfords mission om 100% genanvendelig plast.
Smukt udtryk med specialdesignede træhulsriste
Udover at levere løsninger under jorden, der sikrer træernes betingelser, har vi også leveret løsninger til de mange træhulsriste, der kommer til at være langs den nye rute. De er en vigtig del af rutens, stationernes og pladsernes endelige visuelle udtryk. Ristene blev designet i samarbejde med Aalborg kommune, så man opnåede et unikt design, der passer med valget af belægning.
Den nye rute skal efter planen stå færdig i 2023, og det færdige projekt bliver ikke blot en del af løsningen på den øgede trafik, men kommer også til at binde Aalborgs bydele sammen. Samtidig bidrager løsningen med flere træer i byen til glæde for de mange pendlere, som dagligt kommer til at bruge Plusbus og dem, der bor tæt på stationer, pladser eller rute.