Roskilde kommune viser interesse for RootSpace
I marts måned 2016 godkendte Roskilde Byråd en helhedsplan for Viby Sjællands bymidte. Nu er der udarbejdet et foreløbigt skitseprojekt til en kommende renovering af stationspladsen samt til forbedring af sammenhængen på tværs af bymidten, og dette blev godkendt af Plan- og Teknikudvalget forleden
Skitseprojektet er udarbejdet af Schønherr, som foreslår, at stationspladsen indrettes som en samlingsplads omkring det store egetræ, der står på stedet, som et moderne tingsted, der genetablerer byens centrale plads. Belægningen omkring træet udskiftes med muld for både at forbedre træets vækstvilkår og samtidig forbedre stationspladsen som et rart sted at opholde sig.
Se mere om Schønherrs projektforslag her.
Som et led renoveringen har Roskilde Kommunes landskabsarkitekt og deres egne anlægsfolk vist stor interesse for Milfords nye vækstcelle, RootSpace som et rodvenligt bærelag til træerne på Bytorvet ved Meny.Milford etablerer en stor plangrube på 3,5 x 16 meter til fire nye træer som er første skridt på vejen til en fuldstændig opgradering og fornyelse af både Stationspladsen og Bytorvet.